Body SDS Grundtræning er en træningsform, der fokuserer på led frem for muskler. Under en træning (to timer) kommer man gennem alle kroppens ledgrupper i den første time, så er der en halv times kondi/styrke og dernæst en halv times lange stræk. Du bliver udfordret mentalt og kropsligt – og uanset hvordan din form er, kan du være med – og få noget ud af det.
Grundtræning i Parken: Kom og træn, når du kan – i Parken (Øster Allé 56, 4. sal) er der mange hold, og du kan skifte mellem dem, som det passer dig. Jeg underviser derinde onsdage fra 13.30-15.30. Derudover er jeg fast vikar derinde, så af og til vil det være mig, der underviser på andre dage/tidspunkter også. Jeg har dog mange dygtige og søde træningskolleger, så prøv gerne forskellige af, og find den energi, der passer dig.
Praktisk: Hav tøj på, du kan bevæge dig i. Vi træner på bare tær. Der er omklædningsrum med mulighed for bad.
Tilmelding skal ske på body-sds.dk. Har du ikke prøvet grundtræning i Parken før, er der mulighed for at få en gratis prøvetime.