“Et bjerg af kedsomhed” – det var, hvad en tidligere kollega kaldte min frokost i sommeren 2021. Et halvt år tidligere ville jeg have været helt på hans side.
Så hvad var der sket? Helt kort: Jeg holdt op med at fokusere på, hvad jeg ‘burde’ give afkald på (kaffe, søde sager, god mad, rødvin) for at opnå et eller andet diffust formål (leve sundere, tabe sig, blive gladere for sit spejlbillede) og begyndte at fokusere på at få det bedre: mindre hovedpine, mindre ondt i kroppen, mindre træthed, mere energi. For ja, det har din kost en ekstrem stor betydning for.
Et ernæringskursus, et vegansk udrensningsforløb på 22 dage, Body SDS’ grundtræning, en app og tre inspirerende bøger* var min vej til at lære og forstå, hvorfor jeg var træt, havde ondt, dagligt var sukkertrængende og bar rundt på 10-12 kilo, jeg egentlig slet ikke behøvede og overraskende problemfrit kom af med – selv om jeg havde hængt på dem i mere end 25 år. Måske er din vej en anden. Men er du nysgerrig og vil vide mere, guider jeg gerne.
Og lad mig lige slå fast: Målet er ikke at tabe sig. Men en krop, der ikke konstant er på overarbejde, har det bedre end en, der er. Du kan sagtens være tynd og usund. Men du kan ikke være for tyk og sund. Derfor er en ikke-overvægtig krop et middel til at få det godt – det er ikke målet i sig selv.
Jeg vil i det følgende beskrive mine aha-oplevelser til inspiration
Vælg til i stedet for at vælge fra
Jeg kender ingen, der motiveres til noget som helst ved at skulle undvære noget. Vi motiveres af, hvad vi får ud af noget. Så glæd dig over alt det lækre, du faktisk SKAL spise, og hvor godt du får det af det! Hvis du hver dag spiser et antal råvarer, der holder dit blodsukker stabilt og fodrer din krop med de byggesten, du skal bruge, er der plads til det, du tror, du ikke kan undvære. Men lur mig, om ikke det går hen og ændrer sig, hvad du egentlig har lyst til, når først din indre bygmester er tilfredsstillet! For mig virker det hver (hver)dag at spise:
Uanede mængder af: spidskål, blomkål, broccoli, gulerødder, rødbede (listen kan være meget længere – dette virker for mig)
Begrænsede mængder af: banan, æble, bær, avocado, chiafrø, frø og nødder, kød, æg
Det skal tage en halv time at spise et måltid. Tyve minutter, hvis du har rigtigt travlt. Men aldrig fem
Jeg har altid spist hurtigt. Meget hurtigt. Ned med det. Sikkert fordi, jeg syntes, jeg havde travlt, fordi det ikke skulle blive koldt – eller fordi jeg havde dårlig samvittighed over det, jeg hældte ind? Uanset grunden; Da jeg fik ovenstående råd – og en viden om det overarbejde, man sætter sin krop på ved ikke at findele det, den skal omsætte – gav jeg det en chance. Jeg begyndte at smage mere. Og ja, nyde mere. For gu tager det tid at hakke alle de grønsager – og det tager lige så lang tid at spise dem. Tyg, tyg, tyg!
Det er ikke farligt at være sulten
Da først mit blodsukker blev stabilt, blev jeg mindre sulten. Og når jeg blev det, var det ikke på den der panikagtige måde, hvor jeg blev dårligt og bare måtte have … alt muligt. Jeg fik ikke de vanlige træthedsdyk, der gav mig kaffe- eller sukkertrang. Og når jeg blev sulten, ja så mærkede jeg efter, hvordan det føltes.
Men selve det, at det ikke er farligt at være sulten, var en erfaring, jeg mærkede i egen krop under det 22 dages udrensningsforløb med indbygget faste, jeg var på i forbindelse med min body-sds-uddannelse i foråret 2021 – noget, jeg fremover planlægger at gøre mindst en gang om året. Fordi jeg har så virkelig godt af det!
Se det sort på hvidt
For mig var det en hjælp det første halve år cirka at tracke det, jeg spiste, i appen Lifesum.dk for at få et overblik over kalorier og fordelingen af protein, kulhydrater og fedt i min kost. For mig var det en hjælp at se, hvad brød og pasta ‘kostede’ og at der var plads til en is, et glas vin eller andet, jeg satte mere pris på, hvis jeg droppede nogle af de ting, jeg til min store overraskelse fik det bedre uden at spise i hverdagen: Brød, pasta, ris, kartofler, mælkeprodukter …
Først tilgængelighed – siden nemhed
Jeg brugte virkelig meget tid og energi på at lave mad i starten – finde de lækreste opskrifter, lære at arbejde med nye ingredienser, prøve alt muligt af. Når jeg tog på arbejde havde jeg – udover mit bjerg af kedsomhed – mindst en smoothie eller juice eller hummus og gulerodsstænger med mig for at have et sundt alternativt tilgængeligt, hvis jeg blev fristet (og fordi jeg var helt sikker på, at jeg ville dø af sult uden brød eller laks eller …). I dag sætter jeg min chiagrød i køleskabet om aftenen og hakker rød spidskål, blomkål, gulerødder og æble til to dages frokost ad gangen, så jeg bare skal supplere med banan og mandler i grøden om morgenen og mandler og avocado og to hårdkogte æg til salaten i boksen. Jeg ved, at det er lækkert, jeg ved, at jeg bliver mæt og jeg ved, at jeg ikke har brug for – eller lyst til – mere (de fleste dage!)
Har jeg virkelig lyst til …
Brød, pasta, ris, alkohol, sukker, kaffe, mælkeprodukter? Er det vanen, der taler, eller har jeg virkelig lyst? (når jeg ikke skriver brug for, tja, så er det, fordi vi ikke HAR brug for det) Men hvis svaret er ja, så overvejer jeg: Er det i virkeligheden vand, jeg har brug for? (jeg har været virkelig dårlig til at drikke vand og har måttet lære at skelne mellem at være sulten og tørstig). Kan jeg vente en halv time og mærke efter igen? Er der et sundere alternativ? Og hvis jeg virkelig HAR lyst – så nøjes jeg med det halve af det, jeg ellers ville have spist/drukket – til gengæld spiser/drikker jeg det HELT uden dårlig samvittighed.
Jeg kan da ikke undvære …
For mig var det kaffen. Som så mange andre fik jeg hovedpine, hvis jeg ikke fik kaffe. Eller – det viste sig faktisk, at mine jævnlige hovedpiner stoppede, da jeg fik styr på mit kaffeforbrug. Kaffe gør ikke, at du ikke er træt. Det får bare din krop til at tro, du ikke er det (lidt ligesom at sætte gaffatape over bilens benzinmåler, når den lyser). Først droppede jeg kaffen helt. Det kostede tre dage underdrejet med hovedpine – og så fik jeg det rigtig godt. Ikke flere træthedssvingninger, langt mindre hovedpine, mindre oppustethed. Men kaffe er en social ting, der er svær at undgå. Så jeg faldt i flere gange og faldt tilbage i at måtte drikke kaffe for ikke at få hovedpine – skråplan. Så kiggede jeg på, hvilken ene kop kaffe jeg mindst havde lyst til at undvære. I hverdagen er det eftermiddagskaffen, i weekenden morgenkaffen. Nu GLÆDER jeg mig til den – den er mit daglige treat. Og den kvikker faktisk op i stedet for bare at holde hovedpinen fra døren.
For dig er det måske noget andet, du ikke vil undvære. Gør den ting til dit treat i stedet for noget, du føler, du bør have dårlig samvittighed over. Men skær ned i mængde og hyppighed!
Så … hvad spiser jeg?
Morgenmad i hverdagene: Om aftenen hælder jeg 2 spsk chiafrø ned i et syltetøjsglas og hælder et par dl risdrik over. På med låget, ryste godt et par gange med et par minutters mellemrum (til de holder op med at lægge sig på toppen, men er godt fordelt) og ind i køleskabet til morgenen efter. Om morgenen hælder jeg det op i en skål, snitter en banan over, tilsætter 10 udblødte, ristede mandler** og en lille håndfuld friske blåbær. Er det uden for blåbærsæsonen ryger der et par spsk frosne blåbær i glasset om aftenen i stedet. Måltidet indeholder en god balance af protein og fedt og indeholder ca 400 kalorier, der kan holde mig mæt til frokost uden problemer på grund af chiafrøenes høje proteinindhold og de gode fedtstoffer i banan og mandler.
Frokost i hverdagene – et bjerg af kedsomhed: to hårdkogte æg og en kålsalat med mandler eller nødder, æble og avocado. Jeg har en boks, hvor der kan være ca. 400 gram salat i. Dem fylder jeg to af ad gangen, så jeg kun skal snitte hver anden aften. Jeg bruger oftest spidskål, blomkål, gulerødder og 1/2 æble pr. frokost. Mandler og avocado tilsætter jeg, når jeg skal spise, hvis jeg har mulighed for det, det er lækrest. En tsk sesamfrø eller hørfrø er også lækkert. Hele herligheden krydres med saften fra en citron samt salt og peber. Jeg spiser æggene først – de mætter hurtigt, og så kan jeg i ro og mag tygge mig gennem resten. Kål mætter utroligt godt og giver virkelig en god fornemmelse i kroppen, og æggene indeholder fedt og protein, ligesom der er gode fedtstoffer i avocadoen og mandlerne. Jeg kører uden problemer 5-6 timer på de under 500 kalorier, der er i måltidet.
Aftensmad: Tre dage om ugen får vi en af Aarstidernes vegetariske 500-kaloriekasser. Det er nem mad, det er sundt, og jeg ved, at jeg så har tre dage med begrænset kalorieindtag (jeg forbrænder cirka 1700 kalorier i døgnet uden motion***).
Resten af dagene og i weekenden spiser jeg, hvad der nu er stemning for blandt de mennesker, jeg er sammen med.
* Der findes et hav af inspirationskilder, så meget, at det er overvældende og uoverskueligt. Jeg har holdt mig til:
Tarme i topform – spis dig til sundhed, energi og velvære af Irene Brøndum, Majbritt L. Engell og prof. Oluf Borbye Pedersen
Powerfoodrevolutionen af Kirsten Skaarup
Helt igennem sund & frisk – lækker mad uden gluten, mælk og sukker af Jane Juul
** Jeg køber stort ind af mandler og nødder. Jeg fylder et stort patentglas med mandler, fylder op med vand og lader stå natten over. Næste dag tørrer jeg dem ved 130 grader ca en halv time (nogle gange længere), til de er helt sprøde, men ikke brændte. Fordelen – udover at de smager vildt godt – er, at man får udblødt antinutrienterne, der nedsætter vores evne til at optage mineraler og vitaminer.
*** Hvor meget, du forbrænder, afhænger af din højde, vægt, alder og aktivitetsniveau. Du kan eksempelvis udregne din kalorieforbrænding her: https://www.helsebixen.dk/shop/kalorieberegner-dagligt-kaloriebehov.